LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Bundesliga-klub skal have ny træner til sommer

Christian Prokops tid i TSV Hannover-Burgdorf lakker mod enden. Bundesliga-klubben bekræfter fredag, at den afgående kontrakt med den tidligere tyske landstræner ikke bliver forlænget, når aftalen udløber 30. juni 2026.

Dermed bekræftes de meldinger, flere tyske medier tidligere har bragt om den tidligere tyske landstræners fremtid.

Beslutningen kommer efter en periode med sportslig tilbagegang. Hannover-Burgdorf lå i store dele af sidste sæson solidt i top-6, men kollapsede i slutspurten, og ifølge klubben har der gennem de seneste måneder været tydelige tegn på slitage mellem hold og træner.

»Efter lange og intensive samtaler er vi nået frem til, at samarbejdet ikke fortsætter efter sæsonen,« siger sportschef Sven-Sören Christophersen.

Prokop, der overtog posten i 2021 og tidligere stod i spidsen for det tyske landshold fra 2017 til 2020, takker for årene i klubben – og understreger, at sæsonen langt fra er slut for hans vedkommende.

»Jeg er stolt af tiden her og de mange gode øjeblikke. Men jeg er ikke færdig endnu. Jeg ser fremad og vil sammen med holdet opnå meget mere,« siger han.

Prokop står dermed over for sit sidste halve år i klubben, inden Hannover-Burgdorf skal finde en ny cheftræner til sæsonen 2026/27.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder