LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MEF

Danske stjerner jubler efter stor afklapsning

Flensburg-Handewitt gennemtævede Leipzig på udebane, og det glæder Lukas Jørgensen og Lasse Møller.

Det er bestemt ikke hver dag, at et hold vinder med 18 mål i Bundesligaen. Det skete dog på overbevisende vis, da Flensburg-Handewitt storsmadrede Leipzig lørdag - endda på udebane.

42-24 lød cifrene på, og kampen skabte efterfølgende stor glæde i den nordtyske lejr.

Blandt andet hos et par af de danskere, der var med:

"Vi var meget solide i vores forsvar, men Leipzig lavede selvfølgelig også en masse tekniske fejl. Så det blev nemt for os at angribe kontra og spille andenbølgen," siger Lukas Jørgensen til Handball-World.

Storsejren skal dog ikke kun findes i de mange Leipzig-fejl. Den vidner nemlig også om masser af sprudlende tendenser på Flensborg-holdet i øjeblikket. Det mener Lasse Møller:

"Jeg er virkelig tilfreds med den udvikling, vi har haft de seneste par uger," siger Møller til mediet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder