Højdepunkter: Tidligere Aalborg-spiller målamok mod danskere
Ómar Ingi Magnússon var her, der og alle vegne, da Magdeburg lavede et flot comeback og vandt i Hamburg
HSV skulle jagte en overraskelse, da man havde besøg af Champions League-mestrene fra Magdeburg.
Det var man på vej mod, for mandskabet fra Hamburg med masser af danskere fra start var foran i store dele af kampen og sågar 16-12 ved pausen.
Men i anden halvleg åd Magdeburg sig ind igen, og så vandt Saugstrup og co. med 29-30.
Det især takket være den tidligere Aalborg-spiller Ómar Ingi Magnússon. Islændingen scorede simpelthen halvdelen af Magdeburgs kasser.
Du kan se højdepunkter fra Dyn Handball lige her: