Målfarlige danskere i stort comeback: Sådan gik det dem
Der var dømt spændende Bundesliga-duel i Hamburg, da HSV tog imod Magdeburg. En kamp der var spået at blive tæt, og det blev den også.
Det lignede det dog ikke nødvendigvis ved pausen, hvor Hamburg var foran med 16-12. Værterne gik dog i stå efter pausen og endte med at tabe 29-30 til Magnus Saugstrup og co.
Der var masser af danskere i aktion - særligt fra hjemmeholdet.
Hos HSV blev en af kampens helt store profiler danske Oliver Norlyk, der lavede syv mål. Han scorede på alt, hvad han kastede mod kassen, og så lavede han også tre assists.
Han blev dog overgået på scoringer af landsmanden Frederik Bo Andersen, der lavede otte styks. Seks af dem i åbent spil og to på straffe, mens han missede tre afslutninger.
Casper U. Mortensen kom på tavlen med en enkelt scoring, og det samme gjorde Jacob Lassen.
Nicolaj Jørgensen scorede tre gange for HSV, og han missede tre forsøg på kassen.
På Magdeburg-holdet havde Magnus Saugstrup en svær dag, hvor han lavede et enkelt mål og fire afbrændere.
Den helt store oplevelse hos gæsterne var dog Omar Ingi Magnussen, der lavede - hold nu fast - 15 mål på 18 forsøg.