Hvorfor karantæne i ungdomshåndbold?

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at se U17 1. divisionskampen mellem SIK Viborg og Aalborg Håndbold. Det var en sand fornøjelse at se de unge spillere gå til den, se trænerne justere undervejs og coache deres hold igennem kampen. Alt i alt en flot ungdomskamp.

I anden halvleg opstod der dog en uheldig situation, hvor Aalborg Håndbolds Søren Hedegaard fik en hård medfart af SIK Viborgs forsvar. Dommerne vurderede hændelsen til rødt kort til Johannes Emil Bundgård. Om det burde have været rødt eller blot en 2-minutters udvisning kan naturligvis diskuteres, men det er ikke dér, jeg ser problemet.

Dommerne skal vurdere situationen i kampens hede, og det accepterer vi alle. Men efterfølgende indberettede dommerne hændelsen, og den vurdering har nu medført en karantæne til Johannes Emil Bundgård. Det er her, jeg undrer mig.

Hvorfor skal en enkelt vurdering, taget i kampens intensitet, medføre en straf, der rækker ud over kampen selv – særligt i ungdomsrækkerne? Vi taler om unge spillere, der stadig er i udvikling. For dem er spilletid afgørende, og en karantæne, en fratagelse af håndbold – det giver ingen mening når det røde kort var en tilfældig situation, som man ser mange gange.

Vi har i dag let adgang til video, og mange hold optager alligevel deres kampe. I dette tilfælde lå der glimrende optagelser fra begge sider, som kunne have været brugt til en mere retfærdig vurdering. Alligevel er reglerne sådan, at videomateriale ikke må indgå. Men hvorfor? Og for hvis skyld?

Mit indtryk er, at hvis man ser situationen på video, vil de fleste objektivt vurdere, at en karantæne er en urimelig straf i dette tilfælde.

Derfor mit spørgsmål til håndbold-Danmark: Skal vi virkelig fastholde et system, hvor unge spillere risikerer at blive idømt karantæne på baggrund af en tilfældig kampvurdering – uden mulighed for videokontrol – eller er det på tide at skabe et mere fair og udviklingsorienteret system?