Dansker topper statistik før VM-finalen
Danmark står i dag over for Portugal i finalen ved U21-VM, og mens meget af opmærksomheden naturligt går til målscorerne, så er det en anden type spiller, der har gjort stort indtryk i løbet af turneringen.
Tobias Tombak har nemlig sat sig på toppen af en ofte overset, men afgørende statistik: flest "steals" ved slutrunden.
Den danske forsvarsspecialist har indtil videre stjålet bolden hele ti gange i de syv kampe, Danmark har spillet – hvilket svarer til 1,4 bolderobringer per kamp. Det placerer ham som nummer ét blandt samtlige spillere ved VM.
Tombak har primært gjort sig gældende i defensiven og været en nøglespiller i det danske kollektiv, der nu står med chancen for at vinde guld for første gang siden 2005.