Ekspert efter nyt Kolstad-kollaps i CL: ”Det blev værre, end vi havde frygtet”
Et stærkt Veszprém-mandskab blev en alt for stor mundfuld for Kolstad, der stadig jagter form og point i Champions League.
Kolstad fik endnu en hård aften i Machineseeker EHF Champions League, da de onsdag led et 14-målsnederlag (29-43) på hjemmebane til mægtige Veszprém. Efter en jævn start fik ungarerne hurtigt overtaget, og nordmændene blev straffet for mange fejl i angrebet – især i syv-mod-seks-spillet.
“Det blev værre, end vi havde frygtet,” lød det ærligt fra norsk TV 2 Sport-kommentator Harald Bredeli, der sammen med Bent Svele konstaterede klar klasseforskel.
“Med en smal trup og begrænsede kvaliteter knækker de endnu en gang sammen i anden halvleg,” tilføjer Bredeli.
Kolstad står nu med én sejr efter syv kampe og møder Veszprém igen i næste uge – denne gang på udebane.