Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Endnu en flot kamp af Enderleit overskygget af skrækskade

MT Melsungen kunne tirsdag aften fejre en storsejr på hele 34-18, da de besejrede HC Vardar 1961 i deres anden kamp i EHF European League. Sejren placerer MT Melsungen på førstepladsen i EHF European League gruppe F.

Danske Nikolaj Enderleit spiller forrygende i øjeblikket og i storsejren tirsdag aften præsterede han igen rigtig flot. Det blev til fire mål fra Enderleits venstrehånd og fra allerførste minut af kampen var sejren over HC Vardar 1961 aldrig i fare.

Enderleit og Co. måtte dog efter blot 10 minutter af kampen, se deres holdkammerat, Amine Darmoul, blive båret fra banen. Under et forsøg på et gennembrud, faldt Darmoul, tog sig til højre ben og vred sig af smerte. Den store tuneser måtte bæres fra banen og efterfølgende køres direkte på hospitalet. 

På trods af den store sejr var Melsungens træner, Roberto Garcia Parrondo, derfor ret afdæmpet efter kampen:

"Jeg er selvfølgelig tilfreds med resultatet og med holdets indsats, men jeg kan ikke rigtig glæde mig, fordi jeg ikke ved, hvordan det går med Amine, og om han bliver nødt til at sidde ude i længere tid," sagde cheftræneren til MT Melsungens hjemmeside efter kampen. 

Omfanget af Amine Darmouls skade er endnu ikke offentliggjort. 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER