Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Füchse Berlin melder klar til top-opgør i Champions League

Torsdag mødes Füchse Berlin og Sporting CP i kampen om førstepladsen i Champions League Gruppe A.

Begge hold ligger i toppen af Gruppe A i Champions League og der venter dermed et spændende opgør, når Füchse Berlin besøger Sporting CP i Lissabon torsdag.

Mestrene fra Portugal er endnu ubesejrede i Champions League efter fire spillerunder, hvor de har spillet uafgjort mod HC Eurofarm Pelister og besejret Orlen Wisla Plock, Fredericia Håndbold Klub og Veszprém HC. Füchse Berlin åbnede deres første Champions League-kamp i 12 år med et nederlag til de ungarske mestre fra Veszprém, men har derefter vundet de tre næste kampe. 

Desuden har Füchse Berlin haft en god uge med sejre over Rhein-Neckar Löwen i Bundesligaen og Orlen Wisla Plock i Champions League, og nu skal de forsøge at ride videre på samme gode bølge.

"Vi står overfor et ungt, dynamisk og emotionelt hold i Lissabon foran en kulisse, som vi oplevede sidste sæson, og som skubber dem til det yderste. De spiller frit og har taget momentum med fra deres mesterskab. Sporting ledes af Costa-brødrene på venstre og højre back, men man må ikke undervurdere forsvarets centrum med Salvador Salvador, der også skaber pres fremad. Et komplet hold, som man må forvente i Champions League. Jeg ser os som godt i rytmen og klar, og atmosfæren vil ikke overraske os," siger chefrtræner for Füchse Berlin, Jaron Siewert til klubbens hjemmeside forud for kampen. 

Og netop de omtalte Costa-brødre, Martim og Fransisco, der er sønner af Sporting CP's cheftræner, Ricardo Costa, bliver en stor mundfuld for berlinerne. De har scoret mere end en tredjedel af alle Sporting CP's mål og bliver torsdag aften igen svære at stoppe.

Füchse Berlin har revanche til gode, da de i det seneste opgør mellem de to hold, tabte med et enkelt mål, så om de kan trække det længste strå i denne omgang vil tiden vise. Kampen spilles torsdag d. 17. oktober kl. 20:45. 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER