LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Europæisk nøglekamp i vente for FHK

Fredericia HK spiller tirsdag aften returopgør mod Tatran Presov i EHF European League. Kampen fløjtes i gang klokken 20.45 i thansen Arena, hvor hjemmeholdet jagter sæsonens første europæiske sejr på egen bane.

FHK vandt det første opgør i Slovakiet med 34-27 efter at have været bagud 1-7. Sebastian Frandsen spillede en stor rolle i comebacket og forventer en ny vanskelig kamp:

“Jeg forventer, at det bliver en svær kamp. De viste os dernede, at de er et godt hold, hvis man ikke er klar fra start af,” siger han og peger på, at Fredericia ikke har råd til at gentage den dårlige indledning. “Laver vi det samme stunt igen tirsdag, så tror jeg godt, det kan blive en svær kamp for os igen.”

Han fremhæver samtidig nøglen til succes i returopgøret: “Hvis vi gør vores ting og holder os til aftalerne, så tænker jeg, det bliver en kamp, som vi skal vinde.”

I det første opgør mærkede Fredericia den fysik, Presov kommer med. Derfor handler næste skridt om tempo og præcision: “Vi skal udfordre dem på at være klogere, spille hurtigere og undgå de tekniske fejl. Hvis vi kan spille rundt om dem og komme ud på 4. eller 5. aflevering, så kommer de til at se knapt så gode ud,” siger Frandsen.

Han håber samtidig på stærk opbakning i hallen: “Det er en Europa-kamp på hjemmebane, hvor vi mangler at vinde. Jeg håber, det bliver en fed stemning og at det bliver til to point. Det er en nøglekamp i morgen.”

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder