I fare for nedrykning: Bundesliga-klub overvejer ny tilgang
Mengon, der kom til Potsdam denne sommer, er en central figur på det italienske landshold og har imponeret som en kreativ og tempostærk styrmand. Leipzig har ifølge mediet allerede taget kontakt – blandt andet til Bob Hanning, der både er sportsdirektør i Füchse Berlin og italiensk landstræner. Füchse fungerer som samarbejdsklub for Potsdam, hvilket kan lette en eventuel aftale.
Leipzigs direktør Karsten Günther holder dog kortene tæt til kroppen: ”Selvfølgelig følger vi markedet, men der sker ikke noget på den helt korte bane,” siger han.
Leipzig står inden to vigtige kampe – pokalopgøret i Nordhorn og søndagens møde med Füchse Berlin – men internt er man ifølge tyske medier allerede i gang med at vurdere, hvordan holdet kan forstærkes før vinterpausen.
Baggrunden for jagten på en ny playmaker er utilfredsstillende præstationer fra sommerens to nyerhvervelser, Ahmed Kairi og Blaer Hinriksson, der ifølge Sport Bild har haft svært ved at finde sig til rette i Bundesligaens tempo og sproglige miljø.
Marco Mengon har i øvrigt en tvillingebror, Simone, som tidligere spillede i Eisenach og nu tørner ud for Stuttgart.