Kretzschmar roser det tyske landshold: “Verdensklasse”
Det tyske herrelandshold viste både højt og lavt niveau, da de i weekenden spillede to testkampe mod Island. Alligevel har Stefan Kretszschmar kun rosende ord for landsholdet.
Mens tyskerne i den første kamp mod Island leverede en stor præstation og vandt 42-31, måtte de i det andet opgør se sig slået 29-31.
Alligevel ser Stefan Kretzschmar mange positive tegn:
“Den første kamp var efter min mening absolut verdensklasse,” udtalte Kretzschmar i det tyske sportsprogram Harzblut-Talk.
Her var det især det høje tempo i offensiven der blev lagt mærke til:
“Det var håndbold fra en anden planet,” fortsatte Kretzschmar.
I det andet opgør i München gik det dog helt anderledes, da Island vandt 31-29. Men ifølge Stefan Kretzschmar er der ingen grund til bekymring. Han mener bestemt, at Alfred Gislasons tropper er på rette vej og den tidligere Berlin-sportschef ser optimistisk på den kommende slutrunde.