LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

A.L. Thomsen

De fem største håndboldlande i EM

Europa er, af meget gode grunde, det kontinent, hvor håndbold dyrkes mest. Håndbold, som med stor sandsynlighed så lyset for første gang i Danmark, er en af de største sportsgrene i de nordiske lande, særligt Danmark, og sportsgrenen er langt over hundrede år gammel.

På denne liste ser vi på, hvem der har vundet flest EM-titler i løbet af årene samt hvor de mest dedikerede fans er. Du får også et overblik over, hvad de professionelle ligaer hedder i de forskellige lande.

Danmark

Danmark har vundet EM-titler i 2008 og 2012 og har derudover vundet mange andre konkurrencer. Det danske herrelandshold har haft nogle fantastiske spillere gennem årene, blandt andet spillere som Mikkel Hansen, Niklas Landin, Rasmus Lauge og Lukas Jørgensen. Kulturen for håndbold i Danmark er næsten på niveau med fodbold, og mange danskere går i høj grad op i de internationale kampe. Dette har også gjort det til en af de mest populære sportsgrene hos danske bookmakere, hvor folk ofte spiller på, at Danmark vinder. Den professionelle liga i Danmark for herrer hedder Herreligaen, og for kvinder hedder den Kvindeligaen. Udover Em har det danske håndbold landshold også vundet to olympiske mesterskaber (2016, 2024) og  vundet VM i 2019, 2021, 2023 og 2025.

Sverige

Sverige er det land, der har vundet flest EM-titler i håndbold for mænd. Landsholdet har vundet titler i 1994, 1998, 2000, 2002 og 2022, og de stiller som regel med et meget stærkt hold. Sverige er kendt for fantastiske spillere som Jim Gottfridsson, Thomas Sivertsson, Tomas Svensson og Ljubomir Vranjes. Håndboldkulturen i Sverige er næsten lige så stor, som den er i Danmark, og der er en stor fanskare, som følger sporten tæt. Den professionelle liga i Sverige hedder Handbollsligan for både mænd og kvinder.

Frankrig

Frankrig ligger med deres fire EM-titler lige under Sverige. Det franske herrelandshold inden for håndbold har stjerner som Nicolas Tournat, Luka Karabatic, Thibaud Briet og Julien Bos. Frankrigs kampspil er stærkt, og kulturen for håndbold er relativt stor, selvom den sandsynligvis ikke kan måles med den, vi ser i Sverige og Danmark. Den professionelle liga i Frankrig for mænd hedder Liqui Moly Starligue, og for kvinder hedder den LFH Division 1 Féminine.

Spanien

Spanien har, ligesom Danmark, vundet to EM-titler (i henholdsvis 2018 og 2020). Ved EM i 2024 gik det heller ikke så godt for Spanien, der røg ud tidligt. Nogle af de mest populære spanske spillere er Gonzalo Pérez de Vargas, Alex Dujshebaev, Raúl Entrerríos og Aleix Gómez. Den spanske befolkning går meget op i håndbold (om end ikke så meget som Danmark), og der er en stor fællesskabsfølelse omkring sporten. Den professionelle liga i Spanien hedder Liga ASOBAL for mænd og División de Honor Femenina de Balonmano for kvinder.

Tyskland

Tyskland har også vundet to gange (i henholdsvis 2004 og 2016), og landet har længe haft et godt forhold til sporten. Håndbold bliver, ligesom i Danmark, betragtet som den mest populære sport, kun overgået af fodbold. Nogle af de mest prominente spillere fra Tyskland omfatter Andreas Wolff, Uwe Gensheimer, Johannes Golla og Juri Knorr. Den professionelle liga i Tyskland hedder Liqui Moly Handball-Bundesliga – HBL for mænd og Handball-Bundesliga Frauen – HBF for kvinder.

Kilde: Pixabay

Håndbold i andre lande

Selvom håndbold helt klart er størst i de nordiske lande samt Frankrig og Tyskland, er der også andre lande, der dyrker sporten. Disse lande omfatter blandt andet mange af Balkanlandene, Schweiz og Sydkorea.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder