Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Mona Larsen

Fredericia HK Ultras sender meddelelse ud!

Fredericia HK udspillede GOG søndag aften, og spillede sig fortjent i en semifinale – alligevel er det ikke kampens udfald der bliver talt mest om efterfølgende. Oscar Vind fik ikke kun verbalt HK Ultras at mærke, men blev også ramt af en tilskuer. Nu reagerer HK Ultras på episoden.

På HK Ultras Facebookside, har de opslået en ”Meddelelse” tirsdag kl. 18.50:

I forbindelse med søndagens kamp mod GOG var der en hændelse, hvor gæsternes højre fløj, Oskar Vind, blev rørt på armen af en ung mand i Blok H, og hvor der efterfølgende var en meningsudveksling, da dommer Mads Hansen på fornem vis lige fik styr på, hvad der var op og ned i situationen.

På samme vis har vi lige skullet bruge et par dage på at få styr på, hvem der var indblandet, hvem vi skulle have fat i og så videre.

I HK ULTRAS tager vi på det allerkraftigste afstand fra, at man rører spillerne under kamp. Det må ALDRIG ske, og der er INGEN undskyldning!

Vi har haft fat i den unge mand, der i øvrigt ikke er medlem af HK Ultras. Han er meget ked af episoden, som han i øvrigt fortrød og undskyldte med det samme, som tv-billederne også viser.

Han er i øvrigt meget påvirket af den shitstorm han ufrivilligt er blevet midtpunkt i, på grund af, at han slet og ret ikke tænkte sig om i et kort øjeblik.

Vi har også skrevet til Oskar Vind, der må have ros for at tage episoden yderst pænt og professionelt, og beklaget og undskyldt.

Vi har 123 siddepladser i Blok H, hvor vi sidder, og er altid garanter for god stemning i hallen. Sker det undervejs i en hel sæson, at enkeltpersoner råber eller gør noget upassende? Ja, det gør det, og så håndterer vi det!

Vi går til grænsen, men skal selvfølgelig ikke gå over den. 

99% af de ting, der bliver råbt fra Blok H, er godmodige drillerier, indforståede kommentarer med diverse ligaspillere, opfordringer til at spille fløjen (hvis han har en dårlig dag) eller opfordringer til bare at lade fløjen stå, for han rammer alligevel ikke noget - og lignende kommentarer.

Vi har et kodeks der blandt andet siger, at vi ikke tolererer racistiske og homofobiske tilråb og tilråb der går på folks udseende. 

Ligeledes skal man heller ikke, som det sås i enkelte tilfælde søndag, læne sig ud over banden og ind over banen.

Vi tager altid fat i de folk, der overskrider grænserne og håndterer det internt med konsekvenser, der matcher, hvad man måtte have gjort. 

Nu ser vi frem mod medaljeslutspillet, hvor vi atter vil lægge os i selen for at levere bedst mulig opbakning til FHK hjemme og ude!
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER