Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jon Damsgaard

HBOLD interview: Dansker fik en brat opvågningen til de baske realiteter som „rigtig“ udenlandsprofessionel.

Bertram Obling skifter til VFL Gummersbach.

Det er måske gået de flestes næser forbi, men den 27. december sidste år offentliggjorde traditionsklubben at de henter den danske målmand Bertram Obling. Den 28-årige målmand der på nuværende tidspunkt vogter buret i Erlangen. 

”Gummersbach er en traditionsrig klub, og derfor er der også en utrolig god håndboldkultur der, hvor jeg kan udvikle mig meget godt. For mig er det et skridt op til et hold, der har sult og lyst til at nå det næste niveau." Siger Bertram Obling til Gummersbachs hjemmeside. 

Danskeren bliver fra næste sæson bla. holdkammerat med den franske landsholdsspiller, Kentin Mahé.

Vi har sat Bertram i stævne til en lille snak om tiden i Tyskland, hvor han tog til for 2 år siden, da han skiftede fra svenske Sävehof.

Du tog skiftet fra svenske Sävehof til tyske Erlangen i 2022, og udtalte dengang at du i Bundesligaen kunne indfri din ambitioner. Er du lykkedes med det? 

Både ja og nej. Bundesligaen er, i min optik, den stærkeste liga i verden og min ambition var og er stadig, at få etableret mig som en fast startende målmand i ligaen, hvorfor de første to år ikke er lykkedes 100% som jeg havde håbet. Jeg har dog stadig fået masser af spilletid og også underskrevet en ny kontrakt med Vfl Gummersbach, som er et skridt op af stigen fra Erlangen, så jeg vil sige, at jeg overordnet set er lykkedes. 

Du har vogtet kassen i både Danmark, Norge og Sverige inden du tog til Erlangen, i hhv. Skanderborg, Halden og Sävehof. Er der en klub eller land som har gjort større indtryk på dig end andre? 

Alle 4 klubber har bidraget med noget helt unikt og meget forskelligt til min karriere. 

Jeg var i Skanderborg i 10 år, hvor jeg voksede op både som menneske og håndboldspiller. I den tid havde Skanderborg plads og rum til mig som person, med min til tider ofte tossede opførsel til træning, de krav jeg satte og de tanker jeg havde omkring al ting. Det var en modningsproces og jeg blev mødt med masser af modstand og fik en masse god sparring, som har dannet fundamentet for, at jeg i dag spiller i bundesligaen. 

Halden gav mig chancen og tiltroen til at være den absolutte 1. målmand, hvilket var enormt befriende efter 5 år som klar 2. violin i Skanderborg. Desuden er Halden en lille klub, hvor fællesskabet er det vigtigste og det føltes som om, jeg var del af en stor familie. 

Sävehof er den bedste klub jeg har været i målt på alle parametre. Fantastiske rammer hvad angår alt fra administrationen, kulturen, træningen, trænerne, ungdommen og sammenholdet. Det var to fuldstændigt fantastiske år, kronet med det svenske mesterskab det første år og pokaltitlen det andet år. En rigtig vinderklub! 

Erlangen har været en brat opvågningen til de baske realiteter som „rigtig“ udenlandsprofessionel.

Kulturen hernede er markant anderledes end i Skandinavien både på og udenfor banen. Det er udpræget hierarkisk styret og fællesskabet holder sig primært inden for de 20*40m. Når det er sagt, har Erlangen givet mig chancen for at opleve og etablere mig i bundesligaen og det er jeg meget taknemmelig for. 
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER