Henrik Møllgaard om sidste landskamp: Ekstraordinær hård dag
“Det er meget, meget velfortjent. Det er en meget stor personlighed og en kæmpe håndboldspiller. En af de største, vi har haft” siger landstræner Nikolaj Jacobsen til TV2 Sport om Henrik Møllgaard.
Selvom kampens resultat ikke endte som den bedste afsked på landsholdet for Henrik Møllgaard, fik han alligevel en god farvel på halgulvet efter kampens afslutning.
“Det har været en lang og skør dag. Jeg vil gerne koncentrere mig om at spille håndbold, men det har været svært. Det her er noget ekstraordinært. Tusind tak” sagde Henrik Møllgaard således efter kampen på halvgulvet til det danske hjemmepublikum i Kolding.
Afslutningen med landsholdet har ikke været let for den 40-årige Møllgaard, hvor han siger at der har været en smule begravelsesstemning. Han afslutter dog med:
"Internt på holdet har der været sådan en "det var jo det"-agtig stemning. Jeg er blevet mindet om i mange år, at jeg er gammel og på vej ud, men stemningen har alligevel været ekstraordært hård i dag."
Henrik Møllgaard fortsætter med at spille for Aalborg Håndbold indtil sommer, hvorefter han drager til PSG i Paris, hvor Møllgaard skal være assistent-træner for hans tidligere Aalborg Håndbold-træner Stefan Madsen.