Jagter ny overraskelse i bunden: Der er en åbning
Ribe-Esbjerg har ikke tabt i de seneste fire kampe, og generelt har man set rigtig gode ud efter vinterens slutrundepause. Noget der har givet fornyet liv i bunden.
Ribe-Esbjerg kan meget vel sikre sig overlevelse nærmest definitivt, hvis de får noget ud af den svære udekamp mod BSH, der venter torsdag aften. Og det er muligt.
Det siger cheftræner Marc Uhd til klubbens hjemmeside:
”Efter vinterpausen har BSH slidt med at finde melodien uden Lauges X-faktor – og det kan være en åbning til os. Det er dog ikke kun de erfarne tre bagspillere, der tager ansvar. Også unge Magnus Rahbæk på venstre back lyser op og viser en masse gåpåmod og skudstyrke. Og så har Løvkvist i målet et flot topniveau.
Det har været fint med en uge uden kamp, hvor vi har trænet godt igennem. Jeg vil gerne se mere af det, vi allerede har vist. Vi har ikke tabt på banen i de 4 kampe efter vinterpausen. Det må gerne fortsætte. Jeg oplever, at vi har et løsningsorienteret hold, der tror på hinanden – både når det glider, og når det er svært!”