LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

KAMPREFERAT: Vanvittig afslutning i nordisk brag mod Sverige

Det danske herrelandshold møder Sverige i anden mellemrundekamp i en vigtig kamp om at nærme sig semifinalerne. Sverige og Danmark har endnu ikke tabt en kamp under slutunden, så der er i den grad lagt op til et nordisk brag.

Den danske startopstilling:


Målmand: Niklas Landin
Højre fløj: Niclas Kirkeløkke
Højre back: Mathias Gidsel
Playmaker: Mikkel Hansen
Venstre back: Simon Pytlick
Venstre fløj: Emil Jakobsen
Stregspiller: Magnus Saugstrup
(forsvars-/angrebs udskiftning): Møllgaard/Hansen

 

Læs referat af kampen her:

Kampen er i gang - og med tre hurtige scoringer i løbet af det første minut. Kirkeløkke står for den første danske scoring ude fra hans vanlige højrefløjs position.

Simon Pytlick tilkæmper sig kampens første danske straffekast, hvilket Mikkel Hansen tager sig sikkert af - svenskerne har indtil videre haft relativt let ved at komme til deres første tre første mål: stillingen er 3-3.

Kampens første udvisning går ligeledes til Pytlick, hvorfor Damgaard bytter med Landin for at vi kan spille seks mod seks. Gidsel løser angrebet med en fornem scoring på kant, og efter et imponerende returløb af Kirkeløkke, har DK endnu engang bolden.

Sveriges anfører Gottfridsson får første svenske udvisning, hvilket DK udnytter på flot vis med en stensikker scoring af Emil Jakobsen fra venstrefløj: 5-5

Efter 7 minutter bytter Mensah med Pytlick i forsvaret, hvorfor danskerne nu skal forsøge at nå to forsvars-/angrebsudskiftninger mod et hurtigt løbende svensk hold.

Endnu en dansk udvisning - Møllgaard må ud i to minutter. Svenskerne udnytter overtallet og scorer til endnu en udligning: 6-6 

Det danske offensive spil har på trods af diverse udvisninger formået at holde et virkelig højt niveau - angrebs kæden har efter 10 minutter primært bestået af Gidsel, Hansen og Pytlick: stillinge er 8-8. 

Vigtigt - Hampus Wanne presses af Landin på straffekast og skyder på stolpen.

Magnus Saugstrup har virkelig formået at være forudseende i hans forsvarsspil på midterpositionen - svenskerne har svært ved at komme forbi ham. De svenske scoringer kommer primært fra 2’er positionerne, hvor de danske backs har vanskeligere ved at holde de stærke gennembruds spillere.

Efter 17 minutter bytter Niklas Landin med Emil Nielsen i målet.

Det er meget tydeligt, at det er to hold med høj kvalitet, der møder hinanden. Der er næsten ingen tekniske fejl - og efter 22 minutter har der endnu ikke været en større føring med mere end ét mål.

Danmark tilkæmper sig et nyt straffe, som koster endnu en svensk udvisning - men med muligheden for at komme på +2 mål, brænder Hansen dog desværre på Palicka i det svenske mål: 13-12 til DK.

Sådan! Med 5 minutter tilbage af 1. halvleg er der dansk momentum: 15-12 til DK.

Det er fortsat Gidsel, Hansen og Pytlick i bagkæden, og ikke mindst Saugstrup på stregen. Der er god tålmodighed i opbygningen af spillet, og timingen sidder lige i skabet. Ikke desto mindre har Saugstrup også spillet en super flot halvleg både offensivt og defensivt. 

Efter 27 minutter tager Jacobsen sin første timeout - der er lagt op til dansk 7-6 spil.

Der er svensk straffekast med 30 sekunder igen, hvilket Hampus Wanne desværre eksekverer sikkert. Emil Nielsen har ellers gjort det ganske fint efter skiftet med Landin halvvejs i halvlegen. 

Hansen rammer stolpen i det sidste danske angreb inden pause, hvorfor DK går til pause med en tomålsføring: 17-15. 

 

2. halvleg:


Kampen er i gang igen - nu med Lauge som playmaker i stedet for Hansen. Vi starter med et dansk straffe mål af Hans Lindberg, der kommer ind fra bænken: 18-15 til DK.

Så er Lauge i gang for Danmark med en sikker scoring, der etablerer en dansk føring på 20-16.

35 minutter er spillet, og det danske forsvarsspil med Saugstrup fortsætter med at holde svenskerne fra gennembrud og skud centralt i banen.

Magnus Landin har samtidig byttet med Emil Jakobsen på venstrefløjen, men Kiel-fløjen brænder desværre på sin første mulighed. Det er Landins første brændte skud i hele turneringen, hvilket alligevel må siges at være imponerende!  

Svenskerne lykkedes dog fortsat med skuddene på ydersiderne, hvilket har bragt dem helt tilbage - stillingen er nu 21-20 til DK.

Halvvejs i anden halvleg er Danmark foran 23-22, og der er endnu et dansk straffe efter Saugstrup får et voldsomt skub i ryggen i afslutningsmomentet. Lindberg scorer igen - og Danmark genetablerer 2 måls føringen.

SÅDAN! Emil Nielsen snupper Hampus Wanne på straffekast - den svenske venstrefløj har ellers været sikkerheden selv.

Med ni resterende minutter af kampen ligger Gidsel på lur på fløjen. Han fisker bolden i det svenske angreb og scorer et vigtigt mål, men svenskerne scorer kort tid efter.

Jacobsen tager sin 2. timeout - Michael Damgaard er nu tilbage i angrebet, hvor han har byttet med Lauge. Angrebskæden består nu af Gidsel, Pytlick og Damgaard.

Lindberg er fortsat stensikker på straffe og genetablerer den danske 4 målsføring med 7 minutter igen - men igen, scorer svenskerne lynhurtigt derefter: 28-25 til DK.

Der er 4 minutter tilbage - DK er i angreb, og fører med 2 mål, men Damgaard indskiftningen har altså ikke været den største succes indtil videre.

Saugstrup får 2 minutters udvisning - og svenskerne scorer kort tid efter. Nu er danskerne altså kun foran 28-27 - der er lagt op til to vanvittige spændende minutter!

JA TAK! Emil Nielsen tager en VANVITTIG vigtig bold fra svenske Lagergren, som kommer helt fri igennem på højreback. 

Vi er i angreb - og der resterer 1,5 minut af kampen med stillingen 28-27 til DK.

Jacobsen tager sin sidste timeout - og der lægges igen op til et dansk 7-6 spil. Kampen er i gang igen - og den svenske stregspiller får en 2 minutters udvisning! 

Der resterer 20 sekunder, og på trods af et mega kludret dansk overtalsangreb scorer Landin det afgørende mål fra venstrefløjen, men dommerne er i tvivl om han står i feltet eller om han starter sit løb uden for banen, så der tjekkes video. 

Dommerne er meget i tvivl - og det tager virkelig lang tid for dem at nå frem til en beslutning! 

Åh nej - målet underkendes. Der står 28-27 til danskerne, og svenskerne har nu bolden til et sidste angreb. 

Kaos afslutning! Svenskerne scorer faktisk i sidste angreb, men målet tæller IKKE på grund af, at en anden svensk spiller overtræder.

En vild kamp, som derfor ender med at Danmark vinder 28-27.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder