Lars Christiansen om KIF-nedturen: Det gør ondt langt inde i sjælen
KIF Kolding har nu tabt 15 kampe i træk, efter at holdet fredag led et nederlag på otte mål (21-29) til ligarivalerne fra Fredericia HK.
Nederlaget var ikke en overraskelse, da cheftræner Sebastian Seifert på forhånd havde sagt, at det ikke var en kamp, de kunne forvente at vinde.
KIF-sportschef Lars Christiansen understregede efter nederlaget, at situationen i Kolding er smertefuld,
“Det er selvfølgelig ikke optimalt for nogen. Vi havde haft en forhåbning om, at vi kunne blande os fra nummer syv til ni-ti stykker.”, udtaler han til TV2 Sport, og tilføjer,
“Vi må erkende, at vi har for mange lange udfald, og det har været afgørende for os, for vi har fået nogle kæmpestore nederlag, så det gør ondt langt inde i sjælen.”
KIF Kolding har syv point efter 17 kampe, og indtager 12. pladsen i Herreligaen.