Madsen efter nederlag til CL-mestrene: Faktisk føler jeg lige nu, at vi ikke er så langt væk
PSG tabte til Magdeburg i Champions League-premieren, men Stefan Madsen ser positive tegn trods skuffelsen.
De forsvarende Champions League-vindere fra SC Magdeburg sikrede sig onsdag aften en 37-31-sejr (21-17) over PSG i gruppe B.
Kampen markerede samtidig debut for PSGs nye danske trænerteam, Henrik Møllgaard og Stefan Madsen, i den europæiske klubturnering.
Efter kampen indrømmede cheftræner Madsen skuffelsen over resultatet, men understregede samtidig, at holdet tager værdifulde erfaringer med videre,
“Vi er selvfølgelig skuffede, men nogle gange må man acceptere, at man spiller mod rigtig, rigtig gode hold. Det gjorde vi i dag, og faktisk føler jeg lige nu, at vi ikke er så langt væk. Vi laver nogle små fejl både på og uden for banen, og dem bliver vi straffet for,” siger Stefan Madsen til EHFs hjemmeside.