Magdeburg-chef rørt efter vanvittigt comeback: "Stolt af hele klubben"
Islændingen Gisli Kristjansson blev matchvinder med et buzzer-beater-mål i kampens sidste sekund og sendte tyskerne til Köln for tredje år i træk.
Sejren kom efter en stærk slutspurt, hvor Magdeburg vendte et 22-26-underlag til sejr — præcis det, der skulle til for at sikre samlet avancement med ét mål. Felix Claar scorede syv mål og var blandt hovedaktørerne i comebacket.
Cheftræner Bennet Wiegert var rørt efter kampen:
"Det var en følelsesladet, intens kamp, og jeg nød hvert eneste minut i den atmosfære, vi blev mødt af. Min respekt til Veszpréms fans – det var utroligt. Jeg er meget stolt over, at vi er i Köln igen – ikke kun over spillerne, men over hele klubben og alt det arbejde, der ligger bag," sagde han til eurohandball.com
Magdeburg slutter sig nu til Füchse Berlin, HBC Nantes og FC Barcelona i årets Final4.