LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

NFH-træner: Der er vigtige point på spil for begge hold

Håndboldkvinderne fra Nykøbing Falster Håndboldklub tager onsdag aften hul på anden halvdel af sæsonen.

På hjemmebane tørner Jakob Larsens tropper sammen med ærkerivalerne fra København Håndbold, når de to mandskaber krydser klinger i 13. spillerunde i Kvindeligaen.

NFH-træneren ser frem til et spændende opgør mod hovedstadsholdet og håber på, at de med deres kampform fra weekendens Santander Final4 står stærkest til lokalderbyet.

“Det er et lokalderby, så der er altid meget nerve. Samtidig er der vigtige point på spil for begge hold, men forhåbentlig er det en fordel for os, at vi er oppe i kamp-gear efter Final 4, selvom de har haft længere tid til at forberede sig på os”, siger Jakob Larsen til klubbens hjemmeside.

Opgøret mellem de to mandskaber spilles i Spar Nord BOXEN og bliver fløjtet i gang klokken 20.00.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder