Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Line Jensen

Skanderborg-AGF tager afsked med 8 spillere

8 spillere takker af efter denne sæson

Det var allerede kendt, at Lars Skaarup, Salah Boutaf, Lars Mousing og Magnus Vejsgaard var igang med deres sidste sæson i Skanderborg-AGF. Det er nu, at følgende også takker af, når sæson 23/24 er færdigspillet: Morten Hempel Jensen, Torben Petersen, Lukas Goller og Mathias Bitsch. 

Morten Hempel Jensen om sit stop: 

"  Det har været 3 virkelig gode år i SAH, der har budt på en masse fede oplevelser, som jeg aldrig vil glemme. Jeg har været en del af en masse fede kampe, hvor vi har været en del af slutspillet i 2 sæsoner og i Europa i sidste sæson. Det bliver mærkeligt at skulle forlade holdet og det fællesskab, der er omkring klubben, som jeg synes er helt fantastisk. Der er ingen tvivl om, at det bliver specielt og vemodigt for mig. Både jeg og de andre, der skal forlade SAH, håber virkelig, at der kommer en masse mennesker i hallen i morgen. Nu er det vores sidste hjemmekamp, så jeg håber, at folk vil bidrage til, at vi får en god kamp at slutte af på, og selvfølgelig også tage afsked med os”, udtaler han til klubbens hjemmeside.

Torben Petersen udtaler til klubbens hjemmeside: 

  “Min tid i SAH har givet mig mange gode oplevelser. Sidste år spillede vi europæisk håndbold, og var ved at kvalificere os til kvartfinalen, hvilket var en stor oplevelse for mig. Generelt er der en god træningskultur og en masse gode værdier i klubben. Det har været 2 år med både op- og nedture, men jeg tager en masse erfaring med mig videre. Det bliver vemodigt at sige farvel til resten af truppen. Det er en utrolig homogen og god trup, hvor alle har det godt sammen. Der har ikke været en finger at sætte på sammenholdet i truppen. Til vores fans og frivillige vil jeg gerne sige tak for den store opbakning, som der altid er både når vi spiller i Fælleden og i Djursland Bank Arena. Det er en fornøjelse at være en del af det fællesskab!”. 

Lukas Goller udtaler: 

  ”Det har været sindssygt fedt at være i den her klub. Jeg har været glad for alle mine holdkammerater og jeg har fået nogle tætte relationer med dem alle sammen. Jeg har jo levet med at være skadet i fire år nu, så det har selvfølgelig været hårdt. Nu er der forhåbentlig snart udsigt til at kunne begynde at spille håndbold igen, og det glæder jeg mig meget til at skulle – også selvom det ikke bliver her i klubben. Jeg vil gerne takke alle, der har hjulpet mig med at kunne komme tilbage på banen. Når man er skadet, sidder man jo meget ude bagved sammen med tilskuerne, og det har været fedt at høre råbene fra dem. Det lægger man mærke til, når man ikke er på banen. Der bliver snakket meget håndbold og der er mange, der ved noget om håndbold. Der er engagement i klubben og det er fedt at se!”

Mathias Bitsch udtaler:

“Det har været dejligt at komme hjem til SAH i vante og trygge rammer med nogle gode holdkammerater. Selvom jeg har kunne bidrage i et meget lille omfang på banen, så har det været dejligt at komme hjem og være med til træning her i SAH igen. Selvom sæsonen ikke er forløbet, som vi ønskede, mærker man et virkelig godt holdfællesskab”
 

Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER