Stor profil ude for THW Kiel i mange måneder
Den tyske storklub må undvære den stærke stregspiller i en lang periode.
THW Kiels forsvarsprofil, Hendrik Pekeler, blev tirsdag vellykket opereret i akillessenen efter han kom til skade i det 19. minut af sæsonens sidste kamp mod Eisenach.
"Operationen forløb godt," udtalte Kiels holdlæge Dr. Philip Lübke til klubbens hjemmeside. Han forventer dog en lang fraværsperiode for den 33-årige stregspiller:
“Afhængigt af forløbet af genoptræningen vil 'Peke' være ude mellem seks og otte måneder.”
THW-direktør, Viktor Szilagyi, udtaler:
"Skaden var og er et chok for alle hos THW Kiel. Vi ønsker naturligvis Hendrik alt det bedste."