Tabte til danske stjerner: Vi var forfærdelige
Veszprém led torsdag aften sæsonens første hjemmebane-nederlag, da Füchse Berlin vandt 32-31 i Champions League.
Mathias Gidsel og Lasse Andersson var med til at føre an for gæsterne undervejs.
Den tyske klub rykkede med sejren seks point foran ungarerne i tabellen efter endnu en stærk præstation af målmand Dejan Milosavljev, der leverede 16 redninger.
“I første halvleg spillede vi forfærdeligt og begyndte at tabe. Efter omkring ti minutter mistede vi kontrollen over kampen – Berlin var meget bedre end os,” sagde Veszprém-træner Xavi Pascual til Eurohandball.
“I anden halvleg forsøgte vi at ændre vores intensitet, men de udnyttede det og scorede seks-syv mål, som gjorde det meget svært. Holdet kæmpede videre, men Berlin fortjente at vinde.”
Veszprém fik bedre fat efter pausen med blandt andre Ahmed Adel og Nedim Remili, men det var ikke nok til at hente gæsterne.
Berlin topper nu gruppen foran Aalborg, mens Veszprém må notere sæsonens tredje nederlag efter seks kampe.