THW Kiel-direktør reagerer på Hoxer-rygter
Selvom sæsonen 2025/2026 kun lige er skudt i gang, koger rygtebørsen i håndbolden allerede med spekulationer om næste sæson – THW Kiel er i centrum af mange af historierne,
”Vi får i den kommende sæson en bagkæde, der kan bære os i mange år fremover,” sagde direktør Viktor Szilagyi for nylig. Allerede nu er Julian Köster og Domen Makuc offentliggjort som nye spillere til 2025/26.
Alligevel fortsætter spekulationerne. Den spanske stjerne Alex Dujshebaev er blevet sat i forbindelse med Kiel, og tyske medier har konfronteret Szilagyi med rygter om, at Dujshebaev skulle være set ved klubbens træningscenter. Det afviser han dog,
”Det er det rene vrøvl. Jeg har i hvert fald ikke mødt ham,” siger han til Kieler Nachrichten.
Også Aalborgs Mads Hoxer nævnes, hvortil Szilagyi blot reagerer med: ”Interessant spiller.” Men på højre back er Kiel dog allerede stærkt besat med Harald Reinkind (2027) og Emil Madsen (2028).