Antonsen før søndagsbrag: - Det er altid svært at spille i Skjern
Aalborg-anfører René Antonsen forventer en fysisk hård duel i Skjern Bank Arena.
Søndag aften gæster Aalborg Håndbold Skjern Bank Arena til en gentagelse af sidste sæsons DM-finale. Aalborg jagter revanche efter nederlaget i Berlin, mens Skjern vil bygge videre på en svingende sæsonstart.
For Aalborg-anfører René Antonsen handler meget om at stå imod vestjydernes fysik – på deres hjemmebane,
“Det bliver endnu en svær kamp for os, for det er altid svært at spille i Skjern," siger Antonsen til Aalborgs hjemmeside, og tilføjer,
"Selvom vi har haft et fint tag på dem de seneste gange vi har mødt dem, så ved vi, at der altid er god intensitet på deres hjemmebane. De vil helt sikkert prøve at kyse os på fysikken og slå vores gode form i stykker,” fortæller stregspilleren.
Kampen fløjtes i gang kl. 20.00.