Tønder vil have maksimal opbakning med gratis billetter
Med støtte fra projekt 26-partnere, SHR og THT, uddeles der gratis ståpladsbilletter til opgørene mod Rækker Mølle og Aarhus Håndbold.
For at sikre maksimal opbakning til holdet i sæsonens afsluttende kampe har TM Tønder fået tildelt 200 ståpladsbilletter, som fans kan få fingrene i helt gratis. Klubben håber, at dette initiativ vil bidrage til en fantastisk kulisse og hjælpe holdet med at fastholde deres stærke hjemmebanerekord.
Her kan du se TM Tønder:
30. marts: TM Tønder vs. Rækker Mølle – kl. 15.00
12. april: TM Tønder vs. Aarhus Håndbold – kl. 15.00
SHR og THT ønsker at skrue op for stemningen og give holdet den bedst mulige opbakning i jagten på en stærk afslutning på sæsonen.
For mere information om, hvordan du kan sikre dig en gratis billet, kan du læse mere i TM Tønders officielle Facebook-opslag.