Verdensklasse af Emil Nielsen: Barcelona vandt klub-VM efter forlænget spilletid
Den danske landsholdskeeper blev kampens store profil med hele 27 redninger og en redningsprocent på 49. Til allersidst afgjorde han finalen med en parade på Hugo Descats afslutning blot syv sekunder før tid – få øjeblikke efter at Aleix Gómez havde scoret sejrsmålet til 31-30.
Finalen var en tæt affære fra start til slut. Veszprem kom bedst i gang og var foran 3-1 og 5-3 tidligt i kampen, men herefter bølgede opgøret frem og tilbage med skiftende føringer og utallige uafgjorte stillinger.
I målet stod Nielsen over for sin kommende klub. Til sommer skifter han til netop Veszprem, men inden da sikrede han Barcelona triumfen i en turnering, som spanierne længe har jagtet.
For både Barcelona og Veszprem gælder nu, at fokus retter sig mod Champions League, hvor de to giganter igen hører til blandt de største favoritter.