LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Lasse Dieckmann

Bagersted fortsætter karrieren i Göppingen

Den danske stregspiller skifter efter denne sæson Magdeburg ud med Frisch Auf Göppingen i den tyske Bundesliga


Den danske stregspiller Jacob Bagersted har fundet sig en ny arbejdsgiver efter udgangen af denne sæson. Bagersted har skrevet under på en kontrakt med tyske Frisch Auf Göppingen. Det skriver klubben på sin hjemmeside.


Her bliver Bagersted genforenet med Magnus Andersson, der er cheftræner i klubben. Magnus Andersson og Jacob Bagersted arbejdede sammen med, da de begge var i AG København.


Læs også: Russisk bomber skifter til danskerklub i Bundesligaen


Jacob Bagersted har siden 2014 spillet i tyske Magdeburg. Inden da var han med til at vinde det danske mesterskab med Aalborg Håndbold og komme til 1/8-dels finalerne i Champions League. Derudover har Bagersted også over 30 kampe for det danske landshold på CV’et.


Bagersted ligger lige nu nr. 8 i den tyske Bundesliga med Magdeburg, der har 14 point. Til sammenligning ligger Göppingen på en 12. plads med 9 point.


I Göppingen bliver Bagersted holdkammerat med Allan Damgaard, der skifter fra Bjerringbro-Silkeborg efter denne sæson.


 


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder