LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Ekspert tror ikke på ændret dansk strategi

Når Danmark lørdag møder Holland i Golden League, er det ikke bare endnu en testkamp på vejen mod EM – det er en vigtig brik i arbejdet med at samle trådene efter flere måneders pause.

Ifølge TV 2 Sports håndboldekspert Claus Møller Jakobsen handler det for Danmark om at genfinde rytmen og relationerne på holdet efter den lange adskillelse siden OL.

”De skal blive ved med at få det der sammentømrede mandskab, efter de har været fra hinanden i så mange måneder,” siger Møller Jakobsen til TV 2 SPORT.

Selvom modstanden mod Holland – og senere Færøerne – på papiret ikke er på niveau med Norge, ser han ingen grund til at ændre på strategien:

”Jeg tror ikke, at strategien er ændret, selvom modstanderens kvalitet er en lille smule lavere. Det handler stadig om at få løbebanerne tilpasset og få trygheden ved hinanden defensivt og offensivt.”

Kampen giver samtidig plads til nye kræfter.

”Der bliver selvfølgelig mulighed for at se Hjalte Lykke for første gang og Jacob Lassen, der kun lige har været inde og snuse til det,” påpeger Møller Jakobsen.

Danmark går ind til opgøret med selvtillid efter sejren på 38-33 over Norge, mens Holland kommer med en 30-29-sejr over Færøerne i bagagen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder