Bliver kaldt "den næste Landin" og trækker selv på smilebåndet
Årsagen er et opslag fra det europæiske håndboldforbund EHF, der har kaldt den unge målvogter for ”den næste Landin” efter hans debut i Europa League i efteråret.
”Mine holdkammerater syntes, det var rigtig morsomt, men var glade på mine vegne. Og jeg er da også virkelig glad for den anerkendelse, det er, at blive sammenlignet med sådan en som ham,” siger Petersen til DR Sporten.
Selv tager han dog omtalen med et smil og en stor portion jordnærhed.
”Vi finder begge redninger en gang imellem. Men ellers synes jeg virkelig, det er begrænset, hvad der kan sammenlignes. Jeg tror egentlig bare, at EHF har lavet den kobling, fordi jeg er målmand og dansker,” siger han med et grin.
Magnus Petersen, der i denne sæson har markeret sig som et af de mest lovende unge navne i Bambuni Ligaen, er altså ikke meget for at blive sat i bås med Niklas Landin, der stadig regnes for en af verdensbedste keepere.