LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Svane: Det gør ondt

Jens Svane er en af de tidligere ligaprofiler, som har fået ophævet sin kontrakt til sommer af KIF Kolding.

Jens Svane har tilbragt hele sin karriere i KIF Kolding, hvor han er blevet et elsket klubikon og samtidig har båret anførerbindet. Nu må han dog tage afsked med sin hjerteklub til sommer – en beslutning, der gør ondt på ham.

– Det er klubbens ret at sætte det hold, de vil. Et hold, jeg havde håbet at være en del af fortsat. At klubben ikke ønsker det samme, gør ondt. Det gør meget ondt. Det er jo et hjem og en familie, som jeg nu ikke længere skal være en del af fra sommer, siger Jens Svane.

Han understreger, at han langt fra er færdig med håndboldkarrieren.

– Jeg er overhovedet ikke færdig med at spille håndbold. Jeg havde ikke troet, at jeg skulle spille andre steder end KIF, men det er så den virkelighed, der er skabt for mig nu, og det glæder jeg mig til, siger han.

Indtil da vil han gøre alt for at slutte ordentligt af.

– Mit primære fokus er at efterlade KIF i en så god situation som muligt, ligesom jeg har forsøgt siden min første dag i klubben, siger Jens Svane til TV 2 Sport.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder