Er forsvaret en ligegyldig del, i moderne håndbold?

Jeg sidder, som så mange andre håndboldentusiaster, en torsdag aften i slutningen af oktober og kigger ind i fjernsynsskærmen. Man kan jo ikke kalde sig håndboldfan i dette land, hvis ikke man følger med, når Danmarks drenge tørner ud i rødt og hvidt. De firdobbelte verdensmestre, de absolut bedste til deres fag – de danskedrenge.

Den her torsdag aften står den på Golden League, og modstanderen er vores naboer fra Norge. Et hold, der endnu ikke har kunnet prale af titlen som verdensmestre, men det gør dem bestemt ikke til dårlige håndboldspillere. For når ens topscorer hedder Sander Sagosen, som jo er et velkendt navn i den danske liga, og man har spillere som Tobias Grøndahl og Harald Reinkind på holdkortet, så kan man godt antage, at de kan kaste og gribe til mere end husbehov.

Efter 2x30 minutters håndbold trækker Danmark det længste strå, og vi som danskere kan trække klaphatten langt ned omkring ørerne. Vi formåede endnu engang at vise, at vi er uovervindelige, når det kommer til landsholdshåndbold. Slutresultatet lyder på intet mindre end 33–38. 71 mål mellem to af verdens bedste mandskaber – det syntes jeg umiddelbart lød af mange.

For hvis vi er verdens bedste, så er det vel ikke kun til at score mål, men også til at forhindre, at der bliver scoret mål mod os? Hvis jeg sad som nordmand, ville jeg sidde og glæde mig over resultatet. At kunne få lov til at score 33 mål mod verdens bedste landshold må ses som en succes.

Lige præcis det her med det høje antal mål fik mig til at tænke: Er forsvaret blevet en ligegyldig del af moderne håndbold? Er forsvaret noget, der fra spillernes side bare skal overstås, så de kan komme op og score en masse mål?

Til dagligt tørner jeg også ud som håndbolddommer ved siden af mit studie på Aalborg Universitet. Det gør selvfølgelig, at jeg i min hverdag er en aktør i en masse håndboldkampe og derfor er vidne til meget andet håndboldspil end det, der bliver vist i fjernsynet. Jeg valgte derfor at tjekke resultaterne fra mine kampe i oktober for at se, om det kun var i landsholdsregi, der bliver scoret imponerende mange mål.

I oktober måned har jeg dømt seks kampe, og her studser jeg over tre af resultaterne:

3. division herrer: 30–38 (68 mål)
3. division herrer: 31–37 (68 mål)
U19D 1. division: 41–31 (72 mål)

Disse resultater udspiller sig altså i den fjerdebedste seniorrække og den næstbedste ungdomsrække på herresiden – rækker, hvor hurtigt opgiverkast og 7 mod 6-spil ikke er en ting grundet reglerne.

Det vækkede en yderligere nysgerrighed i mig. For er det bare mig, der oplever et enormt stigende antal mål i de haller, jeg kommer i? Og er fokus fuldstændig forsvundet fra det gode forsvarsspil?

For at vende tilbage til kampen mellem Danmark og Norge udtaler landstræneren således til TV 2:
"Vi laver 38 mål og brænder for mange chancer i anden halvleg, men grundlæggende er der mange ting, der ser rigtig fine ud."

Med det, han siger her, var 38 mål jo tydeligvis ikke nok for ham i denne kamp. Han nævner intet om forsvaret og om det er acceptabelt at lukke 33 mål ind. Så et eller andet fokus på forsvarsspillet må jo være forsvundet over de senere år.

Reglerne om det hurtige opgiverkast, som trådte i kraft til sæsonen 22/23, er om nogen blevet en fordel for de hurtige hold, der gerne vil op ad banen. Hold som netop Danmark og Norge formår at udnytte denne regel til fulde.

Men formår man at udnytte reglen, fordi man er god til at komme afsted – eller fordi modstanderne ikke gider bruge de ekstra kræfter på at komme hjem og stoppe det? For mig at se er der et hav af gange, hvor man tillader at løbe sløset hjem eller dække halvt op. For så har man jo lidt flere kræfter til, når man skal op og spille angreb.

Jeg gik i gang med at undersøge, om det store antal mål kun er noget, jeg kan se, eller om det efterhånden er blevet en tendens.

Jeg tog derfor udgangspunkt i den danske Herreliga og kiggede på det gennemsnitlige antal mål, der er blevet scoret imod hvert hold fra sæsonen 17/18 og indtil nu. Jeg regnede det overordnede gennemsnit af indkasserede mål pr. hold i grundspillet. Resultatet er som følger:

Sæsonen 17/18: 26,96 mål
Sæsonen 18/19: 27,79 mål
Sæsonen 19/20: 28,06 mål
Sæsonen 20/21: 29,14 mål
Sæsonen 21/22: 29,12 mål
Sæsonen 22/23 (regelændring): 29,01 mål
Sæsonen 23/24: 29,19 mål
Sæsonen 24/25: 30,26 mål
Sæsonen 25/26 (de første ni spillerunder): 30,64 mål

Tallene viser altså helt skåret ud, hvor mange mål man i gennemsnit skal score mere end modstanderen for at vinde en kamp i Herreligaens grundspil i de pågældende sæsoner.

Det, jeg synes, er iøjnefaldende ved tallene, er, at den stigende mængde scorede mål ikke skyldes regelændringerne. I sæsonen, hvor ændringen trådte i kraft, og sæsonen efter, er der ikke nævneværdige ændringer i forhold til årene før. Derimod viser tallene en ret tydelig tendens til, at holdene tillader at lukke flere mål ind – især fra sidste sæson – men det kan spores over hele tidslinjen.

Tager man og kigger på, hvem der i gennemsnit lukker flest og færrest mål ind i disse sæsoner, fordeler resultaterne sig således:

Sæsonen 17/18 – Flest: HCM 29,81 mål / Færrest: GOG 24,31 mål
Sæsonen 18/19 – Flest: LTH 29,92 mål / Færrest: GOG 26,15 mål
Sæsonen 19/20 – Flest: FHK 30,67 mål / Færrest: TTH 26,00 mål
Sæsonen 20/21 – Flest: FHK 31,65 mål / Færrest: BSH 27,85 mål
Sæsonen 21/22 – Flest: TMS 31,14 mål / Færrest: SKH 26,82 mål
Sæsonen 22/23 – Flest: GOG 30,65 mål / Færrest: GOG 26,88 mål
Sæsonen 23/24 – Flest: LTH 30,88 mål / Færrest: FHK 27,12 mål
Sæsonen 24/25 – Flest: TMS 32,35 mål / Færrest: FHK 27,62 mål
Sæsonen 25/26 – Flest: GIF 32,00 mål / Færrest: AAH 29,00 mål

Det, jeg synes, er forbløffende i denne statistik, er, at der fra sæson 17/18 til 23/24 ikke er de store forskelle mellem de bedste og dårligste forsvarshold i ligaen. Både de bedste og dårligste ligger inden for et stabilt interval i denne periode – også i forhold til hinanden.

Dog med enkelte udsving i sæson 17/18 med GOG og i sæson 20/21 med Fredericia, men tallene stabiliseres alligevel sæsonen efter. Igen kan regelændringerne ikke ses i statistikken.

Derudover kan man tydeligt se en ændring i sidste sæson, og den ændring trækker med ind i den nye sæson. Her ser man, at de dårligste forsvarshold tillader at lukke flere mål ind end hidtil set. Det har umiddelbart smittet af på de bedste forsvarshold til denne sæson, hvor man også ser en stigning i antallet af indkasserede mål.

Statistikken gør mig positiv i den forstand, at jeg ikke så syner – og derfor var min hypotese ikke helt ved siden af. Samtidig gør den mig også negativ.

For skal forsvarsspillet slet ikke være en afgørende parameter i det moderne håndboldspil? Handler håndbold kun om at score flest mål og ikke at lukke færrest ind? Og vil man i fremtiden opleve kampe, hvor man helt stopper med at dække op, og det eneste forsvar, der reelt er til stede, er keeperen?

Jeg håber det ikke, men det ser desværre sådan ud. Om det skyldes målpenge eller trænere med manglende kompetencer, skal jeg ikke kunne sige – men forsvar mangler der i hvert fald.

Afrundingsvist i mit tankespil og min undren vil jeg komme med endnu en tanke til trænerne:
Bare fordi man scorer 100 mål, er man ikke sikret en sejr – ens modstander kan nemlig score 101.
Men lukker man derimod 0 mål ind, så er man 100 procent sikker på uafgjort.