Bekræftet: Her er den danske OL-trup
Pressemeddelelse fra Dansk Håndbold Forbund:
I dag har landstræner Nikolaj Jacobsen sat navn på de 14 spillere samt to reserver, der drager til OL Tokyo, hvor herrelandsholdet skal forsøge at forsvare OL-guldet fra 2016 i Rio.
De olympiske lege i Tokyo er blot få uger væk, og herrelandsholdet påbegynder snart den sidste forberedelsesfase inden afrejse mod Japan. Landstræner Nikolaj Jacobsen har tidligere meldt ud, hvilke 19 spillere i OL-bruttotruppen der skal møde ind i Helsingør den 5. juli til træningssamling, hvor ugen afsluttes med en testkamp mod Sverige den 12. juli i Royal Stage i Hillerød.
Ud fra OL-bruttotruppen har landstræneren nu udvalgt den endelige OL-trup bestående af 14 spillere. Dertil har Nikolaj Jacobsen udtaget den obligatoriske 15. mand som reserve, mens der også kommer en ekstra reserve med som 16. mand.
Den danske trup ved OL i Tokyo ser således ud:
14-mandstruppen
#1 Niklas Landin, 223 landskampe
#20 Kevin Møller, 39 landskampe
#4 Magnus Landin, 77 landskampe
#15 Magnus Saugstrup, 28 landskampe
#17 Lasse Svan, 226 landskampe
#21 Henrik Møllgaard, 170 landskampe
#22 Mads Mensah, 148 landskampe
#23 Henrik Toft Hansen, 130 landskampe
#24 Mikkel Hansen, 221 landskampe
#25 Morten Olsen, 109 landskampe
#26 Johan Hansen, 43 landskampe
#28 Lasse Andersson, 43 landskampe
#32 Jacob Holm, 38 landskampe
#33 Mathias Gidsel, 15 landskampe
15. mand (reserve)
#7 Emil Jakobsen, 15 landskampe
16. mand (reserve)
#34 Simon Hald, 44 landskampe
Danmark OL-program
Herrelandsholdet er samlet i Helsingør fra den 5.-12. juli. Den 14. juli går turen til Okinawa Island i Japan, hvor Håndboldherrerne er i træningslejr frem mod OL.
Danmark tager hul på OL den 24. juli kl. 21.30 (14.30 dansk tid), hvor Japan venter i Danmarks åbningskamp. Herefter spiller Håndboldherrerne hver anden dag i Yoyogi National Stadium i Tokyo.
Kampprogrammet for Danmarks indledende gruppekampe ser således ud:
24/7 kl. 21.30 (14.30 dansk tid) Danmark – Japan
26/7 kl. 14.15 (07.15 dansk tid) Egypten – Danmark
28/7 kl. 09.00 (02.00 dansk tid) Danmark – Bahrain
30/7 kl. 19.30 (12.30 dansk tid) Portugal – Danmark
1/8 kl. 21.30 (14.30 dansk tid) Danmark – Sverige
Kvartfinalerne spilles den 3. august, semifinalerne den 5. august, mens den olympiske bronzekamp og senere finale afvikles den 7. august.
Alle Danmarks kampe kan ses på DR1.