Bekræftet: Danske stjerner skal spille klub-VM i Egypten
Magnus Saugstrup og Emil Nielsen er klar til IHF Men’s Club World Championship 2025 for hver deres klub.
FC Barcelona har fået tildelt et wild card til IHF Men’s Club World Championship 2025 og fuldender dermed det ni hold store deltagerfelt.
De forsvarende mestre Veszprém HC deltager igen, mens SC Magdeburg er med som vinder af EHF Champions League 2024. Værtsklubben Zamalek og Al Ahly repræsenterer Egypten, mens Sharjah SC bliver det første hold fra De Forenede Arabiske Emirater.
Desuden deltager Handebol Taubaté (BRA), California Eagles (USA) og Sydney Uni (AUS).
Turneringen spilles i Cairo fra 26. september til 2. oktober 2025. Lodtrækningen finder sted i august i forbindelse med ungdoms-VM i Egypten.