LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Veszprém ville hente Lukas Jørgensen nu – men han sagde nej

Lukas Jørgensen kunne allerede denne sommer have forladt SG Flensburg-Handewitt til fordel for storklubben Veszprém.

Ungarerne ville have den danske stregspiller med det samme, men Jørgensen valgte at blive i Flensborg én sæson mere – af loyalitet og lyst.

"Fabregas er allerede væk, og de havde også oppe at vende, at jeg skulle komme nu – og jeg havde en option i min kontrakt, der gjorde det muligt. Men jeg er glad for klubben, mit hold og fansene, og jeg var selv interesseret i at spille et år mere i Flensborg, fordi jeg nyder at være her – og det er også derfor, det har været et svært valg," forklarer han til Flensborg Avis.

I sidste uge blev det officielt, at Jørgensen fra sommeren 2026 skifter til den ungarske storklub, der igen har Champions League som erklæret mål. For ham var det ikke kun økonomien eller titlerne, der trak. Det var rollen.

“Veszprém var rigtig interessant med sine ambitioner og sit ønske om at vinde Champions League – og det tror jeg på. Klubben har også lavet nogle spændende signings. Men noget, der har været helt afgørende for mig, var, at Veszprém meget klart fra starten så mig i en stor rolle,” siger Lukas Jørgensen.

I Veszprém, som han skifter til i sommeren 2026, får Jørgensen selskab af landsholdskammeraten Emil Nielsen, der skifter til klubben fra Barcelona.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder