Helene Kindberg har spillet sin sidste kamp i Voel-trøjen
Håndboldkvinderne fra Silkeborg-Voel KFUM må se bort fra en af klubbens helt store profiler i resten af sæsonen.
Bagspilleren har i de seneste uger døjet med en fodskade og nu har en scanning vist, at et ledbånd er revet over. Dermed kommer den 25-årige profil ikke i kamp mere for silkeborgenserne i denne sæson og derfor har hun også spillet sin sidste kamp for Silkeborg-Voel KFUM.
Helene Kindberg skifter nemlig til ligakonkurrenterne fra København Håndbold efter sommerferien.
”Det er ærgerligt. Det er jeg sindssygt ked af. Det er lidt blandet, for det kunne have været værre, og det kunne have været bedre”, siger Helene Kindberg til TV 2 SPORT.
I indeværende sæson har Helene Kindberg fået netmaskerne til at blafre 111 gange i Kvindeligaen, hvilket gør hende til klubbens tredjemest scorende spiller.
LÆS OGSÅ: Transferoverblik: Kvindeligaen 2023-2024