Den nordmakedonske liga fortsætter oprustningen
30-årige Djukic har i løbet af otte sæsoner i EHF Champions League nettet over 300 gange og spillet for prominente klubber som Kielce, Vardar, Beşiktaş og Meshkov Brest. Nu sætter han kursen mod Ohrid, der næste sæson skal ledes af Boris Rojević, og som er i færd med at bygge et stærkt mandskab.
"Med denne signing viser klubben sine ambitioner. Vi ser allerede frem til en endnu stærkere og mere spændende sæson i Nordmakedonien," skriver Balkan-Handball.
Ifølge samme medie har Ohrid også tilføjet profiler som Tilen Strmljan, Ante Ivanković, Predrag Vejin, Nikolaos Liapis og Stefan Petrić. Med Djukics ankomst tilføjer de rutine og international erfaring til et i forvejen stærkt setup.
Djukic har tidligere haft succes i Nordmakedonien, hvor han spillede for Vardar og blev mester i 2022. Nu vender han tilbage for tredje gang til landet, hvor han tidligere har været populær.
Han har også markeret sig på det serbiske landshold, hvor han var med til at sikre EM-kvalifikation tidligere i år. Dermed bringer han både erfaring og aktuel kvalitet til Ohrids trup, hvor han skal konkurrere med blandt andre Gal Cirar og Naum Kostov om spilletid på højre fløj.