LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Dansker imponerer med topresultat i Bundesligaens løbestatistik

Emil Jakobsen var i den forgangne Bundesliga-sæson blandt de mest løbestærke spillere i hele ligaen. Ifølge data fra trackingfirmaet Kinexon, der leverer statistikker til Handball-Bundesliga, tilbagelagde Jakobsen hele 141,15 kilometer i løbet af sine 34 ligakampe for SG Flensburg-Handewitt – næstmest af alle spillere.

Kun Marius Steinhauser fra TSV Hannover-Burgdorf overgik danskeren med 153,00 kilometer i benene, mens Christopher Bissel fra HC Erlangen fulgte på tredjepladsen med 140,49 kilometer.

Jakobsen, der har været en af Flensburgs vigtigste spillere på venstre fløj, var dermed ikke bare en trussel i kontrafasen og afslutningerne, men også en arbejdsmand i det fysiske spil, hvor han gennem hele sæsonen har leveret imponerende løb både frem og tilbage på banen.

Når man kigger på den gennemsnitlige løbedistance pr. kamp, lander Jakobsen på 4,15 kilometer pr. opgør – kun overgået af Steinhauser (4,64 km) og spanieren Jorge Serrano Villalobos fra TVB Stuttgart (4,31 km), der dog spillede færre kampe.

Se her top-25 på listen, hvor der er flere danskere i blandt:

Plads Spiller Klub Kilometer Kampe
1Marius SteinhauserTSV Hannover-Burgdorf153,0033
2Emil JakobsenSG Flensburg-Handewitt141,1534
3Christopher BisselHC Erlangen140,4934
4Jorge Serrano VillalobosTVB Stuttgart133,6131
5Josip Simic1. VfL Potsdam132,7434
6Lukas BinderSC DHfK Leipzig132,6634
7Andri Mar RunarssonSC DHfK Leipzig130,9333
8Leif TissierHSV Hamburg130,7234
9Mathias GidselFüchse Berlin128,9333
10Erik BalenciagaMT Melsungen128,2134
11Frederik Bo AndersenHSV Hamburg125,1634
12Niclas KirkeløkkeSG Flensburg-Handewitt121,0134
13Marko GrgicThSV Eisenach120,5734
14Nils Fuhrmann1. VfL Potsdam119,9234
15Daniel Fernandez JimenezTVB Stuttgart119,7133
16Till HermannSG BBM Bietigheim119,5234
17Jacob LassenHSV Hamburg118,8533
18Johan HansenSG Flensburg-Handewitt118,7734
19Tim FreihöferFüchse Berlin118,7233
20Patrick GroetzkiRhein-Neckar Löwen117,7132
21Renars UscinsTSV Hannover-Burgdorf116,9234
22Justus FischerTSV Hannover-Burgdorf114,6533
23Domen NovakHSG Wetzlar113,5833
24Casper Ulrich MortensenHSV Hamburg113,0332
25Olle Forsell SchefvertRhein-Neckar Löwen111,9334

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder