LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Stjernetræner skal dobbeltjobbe – klubdirektør var skeptisk

Xavier Pascual får grønt lys til dobbeltrolle som Veszprém-træner og landstræner for Egypten – klubben stiller dog klare betingelser.

Xavier Pascual blev for nyligt præsenteret som ny landstræner for Egyptens herrelandshold.

Den spanske stjernetræner er samtidig cheftræner for det ungarske storhold Veszprém, som nu har udsendt en pressemeddelelse om hans fremtid i klubben.

Klubben har efter grundig overvejelse accepteret, at Pascual skal varetage et dobbeltjob – selvom man oprindeligt var skeptisk, gav man grønt lys på betingelse af, at klubbens interesser ikke lider skade.

Dr. Bartha Csaba, administrerende direktør i Veszprém HC, udtaler:

Det er vigtigt at nævne, at da vores træner og senere det egyptiske forbund officielt henvendte sig, var min første reaktion ikke glæde over muligheden. Når en klub får en sådan henvendelse, har ledelsen to muligheder: enten afvise, at træneren påtager sig andet arbejde, eller acceptere det. Efter lang overvejelse valgte jeg det sidste af flere grunde,” siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer, 

"Selvfølgelig gælder det, så længe de to opgaver kan forenes, og klubbens interesser ikke lider skade.”

I pressemeddelsen fremgår det desuden, at Pascual ser landstrænerjobbet som en mulighed for at realisere sin drøm om at føre et landshold til OL. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder