Gidsel leverer magi: Har lavet sæsonens vildeste assist i Champions League
EHF har offentliggjort en video med de bedste assists fra den forgangne sæson i Champions League – og dansk håndbold markerer sig fornemt i det flotte selskab.
Øverst på listen finder man en spektakulær detalje fra Mathias Gidsel, der med en vanvittig assist demonstrerer sin kreativitet og boldforståelse på allerhøjeste niveau. Den danske landsholdsprofil – der til dagligt spiller i Füchse Berlin – tryller i kamp mod Kiel og leverer en aflevering, som ifølge EHF er sæsonens bedste.
Men Gidsel er ikke den eneste dansker, der er med i det hyldede klip.
Også Aalborgs Thomas Arnoldsen har fundet vej til samlingen med en lækker assist.
Endelig er Anders Kragh Martinusen på listen. Han fik vist sit internationale niveau med Fredericia i klubbens debut i Champions League.
Se videoen her: