Aalborg Håndbold har de sidste Champions League-puljekampe på plads
Aalborg Håndbolds kan nu officielt melde tidspunkterne ud for deres sidste fire puljekampe i forårets Machineseeker EHF Champions League.
I 11. spillerunde, der samtidig er forårets første europæiske kamp, tager Aalborg Håndbold imod norske Kolstad Handball torsdag 19. februar, inden det ugen efter den 26. februar gælder udekampen mod portugisiske Sporting CB.
Herefter følger en af sæsonens mest imødesete kampe når Füchse Berlin den 4. marts gæster Sparekassen Danmark Arena. Til den sidste puljekamp går turen til Ungarn og Veszprém, et opgør der afvikles torsdag 12. marts.
Se programmet herunder:
Torsdag 19. februar kl. 18.45 Aalborg Håndbold – Kolstad Handball
Torsdag 26. februar kl. 20.45 Sporting CP – Aalborg Håndbold
Onsdag 4. marts kl. 18.45 Aalborg Håndbold – Füchse Berlin
Torsdag 12. marts kl. 18.45 One Veszprém – Aalborg Håndbold