Nervepirrende: Danske stjerner altafgørende i Bundesligaen
I Hamborg hentede HSV søndag en vigtig sejr i Bundesligaen, da det blev til en tæt og dramatisk 31-30-sejr over Gummersbach.
Og det kunne man ikke have gjort uden sine danskere. De spillede nemlig i den grad nøgleroller.
Frederik Bo Andersen var en af de danskere, der spillede en stor rolle i sejren. Han scorede seks mål på syv forsøg, de to på straffe.
En anden af kampens store hovedpersoner var Jacob Lassen, der scorede tre på fire. Endnu mere imponerende var hans måde at styre spillet på dog, og danskeren diskede op med NI assists!
Andreas Magaard havde også en stærk dag på kontoret med fem mål på fem forsøg.
Oliver Norlyk noterede sig for to mål og en enkelt afbrænder, mens Nicolaj Jørgensen gjorde det samme. Det ene mål scorede han på straffe.