LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Axnér tror på medaljer: “Vil tage det sidste skridt”

Sverige har truppen klar til Verdensmesterskabet, der officielt starter den 26. november.

Sveriges landstræner Tomas Axnér har sat navn på de 16 spillere, der skal repræsentere de blå-gule farver ved VM i Tyskland og Holland, som begynder om præcis en måned.

– Vores vision er at tage af sted og gøre alt, hvad vi kan, for at tage det sidste skridt og kæmpe om medaljerne, siger han til forbundets hjemmeside.

Axnér stiller med den mest rutinerede svenske VM-trup på kvindesiden nogensinde. De udvalgte spillere har i gennemsnit 111 landskampe og otte slutrundedeltagelser bag sig. Blandt de mest erfarne finder man profiler som Jamina Roberts, Nathalie Hagman og Linn Blohm, der deltager i deres henholdsvis 19., 16. og 15. mesterskab. Samtidig er der også blevet plads til 21-årige Thea Kylberg, der står foran sin første VM-slutrunde.

– Det har været et særdeles behageligt problem at udtage truppen, for konkurrencen er benhård på flere positioner. Hvis truppen er skadesfri, når turneringen starter, rejser vi denne gang med 16 spillere. Det kræver meget at være reserve på stedet, og Stuttgart ligger trods alt ikke på den anden side af jorden. Vi vil have en løbende dialog og en plan med de reserver, der står tættest på at kunne erstatte ved sygdom eller skader, siger Axnér.

Landsholdet samles i Halmstad den 18. november og møder Danmark to gange i optakten – først i Næstved den 20. november og siden i Halmstad to dage senere.
 

Sveriges trup til VM 2025

Målvogtere:

Johanna Bundsen – Metz HB
170 landskampe / 16 mål
Tidligere mesterskaber: 12

Filippa Idéhn – Ikast Håndbold
135 / 11
Tidligere mesterskaber: 8
 

Venstre fløj

Clara Lerby – Nykøbing Falster HK
27 / 91
Tidligere mesterskaber: 2

Elin Hansson – Team Esbjerg
101 / 253
Tidligere mesterskaber: 7
 

Stregspillere

Linn Blohm – Győri Audi ETO KC
191 / 558
Tidligere mesterskaber: 14

Anna Lagerquist – Győri Audi ETO KC
120 / 127
Tidligere mesterskaber: 9

Olivia Löfqvist – Team Esbjerg
36 / 43
Tidligere mesterskaber: 2
 

Højre fløj

Mathilda Lundström – Horsens HK
89 / 132
Tidligere mesterskaber: 6

Nathalie Hagman – Győri Audi ETO KC
249 / 960
Tidligere mesterskaber: 15


Venstre back

Jamina Roberts – Ikast Håndbold
261 / 702
Tidligere mesterskaber: 18

Tyra Axnér – Metz HB
61 / 118
Tidligere mesterskaber: 4

Kristin Thorleifsdóttir – DVSC Schaeffler
88 / 131
Tidligere mesterskaber: 6
 

Playmakere

Emma Lindqvist – Ikast Håndbold
116 / 265
Tidligere mesterskaber: 8

Jenny Carlson – Molde Elite
85 / 233
Tidligere mesterskaber: 6


Højre back

Nina Koppang – Team Esbjerg
42 / 73
Tidligere mesterskaber: 3

Thea Kylberg – Ikast Håndbold
4 / 9
Mesterskabsdebutant

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder