LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Mulle om glippet Final4

NFH måtte tirsdag aften se Final4-drømmen briste, da holdet tabte 30-29 til Viborg HK i pokalkvartfinalen. En kamp, der bølgede frem og tilbage, men hvor nordsjællænderne i sidste ende måtte erkende, at det ikke var nok.

Efter kampen var Kristina Kristiansen tydeligt skuffet over nederlaget.

"Det er super ærgerligt, fordi vi alle sammen spiller fint for tiden. Det er tungt at sluge lige nu, men jeg synes egentlig, det var en jævn kamp. Vi spiller bedre i dag, end vi gjorde sidst, men Viborg er bare bedre end os lige nu," siger hun til TV 2 SPORT

NFH havde flere gode perioder i kampen, men manglede de afgørende redninger og skarpheden i afslutningerne.

"Det er jo det igen – redninger og mål. Når vi ikke får sat vores chancer ind, og målvogterne ikke får de redninger, vi plejer at få, så bliver det bare svært. Vi fik ikke de nemme mål, som vi havde sidste år, og det gjorde forskellen i dag," siger Kristiansen.

Efter den seneste storsejr på 35-22 mod netop Viborg var kontrasten til tirsdagens nederlag markant, men Kristiansen afviser, at holdet tog noget for givet.

"Jeg ville virkelig ønske, jeg kunne svare på, hvorfor det svinger sådan. Jeg har spillet mange kampe, hvor man vinder stort den ene dag og taber den næste. Men vi går ikke ind til kampen og tror, at vi har vundet. Viborg spiller hurtigt, de løber stærkt og har masser af fart – det formåede vi bare ikke at matche hele vejen i dag," siger hun.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder