LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MAEF

Danskerklub i problemer: Forventningerne presser dem

Simon Gades Hannover-Burgdorf i Bundesligaen har det svært, og det skyldes blandt andet høje forventninger, lyder det fra en tidligere spiller.

Vincent Büchner, nuværende venstrefløj i ThSV Eisenach, har spillet næsten hele sin håndboldkarriere i TSV Hannover-Burgdorf, men står nu over for sin tidligere klub i Bundesligaen.

Og her ser han muligheder:

"De er under stort pres for at levere resultater. En sejr over ThSV Eisenach bliver betragtet som en pligtsejr – og det er vores chance,” sagde Büchner i en pressemeddelelse før kampen.

Efter syv spillerunder i sæsonen 2025/26 ligger Hannover på en skuffende 15.-plads med fire point – to færre end Eisenach på 11.-pladsen.

”Forventningerne er høje, og der er masser af kvalitet i truppen. Det kræver nok bare lidt tid at få de nye spillere integreret,” sagde Büchner, mens Eisenachs træner Sebastian Hinze tilføjede: 

"Med det mandskab hører Hannover klart hjemme i den øverste tredjedel af tabellen.”

Om det kommende opgør lørdag sagde Büchner om mødet med sin tidligere klub: 

"Ja, det bliver ikke en kamp som alle andre for mig. Jeg glæder mig til at se gamle holdkammerater og mange kendte ansigter igen. Men jeg holder fokus på de 60 minutter – vi vil have to point med hjem.”

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder