Det, der kan ske i dansk håndbold i morgen, er virkelig vildt
Hvis ikke Kolding vinder over Grindsted i morgen, kan vi være vidne til afslutningen på en epoke, der begyndte for mere end hundrede år siden.
KIF Kolding Håndbolds rødder går tilbage til Kolding Idræts Forening, grundlagt den 15. oktober 1895. Det tog for alvor fart i 1950’erne, hvor opførelsen af en håndboldhal markerede byens store satsning på sporten. I 1984 rykkede KIF op i landets bedste række – og klubben har aldrig været rykket ned siden.
Med 14 danske mesterskaber – flest af alle – 8 pokaltitler, 4 gange "The Double" og 2 Super Cup-sejre er KIF Kolding den mest vindende klub i dansk herrehåndbold.
Mange store profiler har gennem årene båret klubbens farver. Navne som Bo Spellerberg, Boris Schnuchel, Christian Hjermind, Claus Flensborg, Kasper Hvidt, Lars Christiansen og Lasse Boesen har alle været med til at skrive klubbens stolte historie.
Fremtiden for KIF Kolding
Snakken går allerede i vores Facebook-gruppe, og én enkelt herre er positiv og siger, at det måske også kan blive en mulighed for Kolding for at bygge noget nyt op fra bunden – for det, der er nu, virker ikke.