LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Dommerfejl bekræftet efter dramatisk afslutning

Bjerringbro-Silkeborg reddede søndag aften ét point i sidste sekund mod TTH Holstebro, da Anders Zachariassen udlignede til 36-36. Men scoringen skulle aldrig have været godkendt.

Efter kampen vurderede TV 2 Sports håndboldekspert Bent Nyegaard, at der var tale om en dommerfejl, fordi Alexander Lynggaard overtrådte i forbindelse med frikastet, der førte til udligningen.

Den vurdering bliver nu bakket op af Jørn Møller, regelfortolker i DanskHåndbold.

“Som man kan se på videoen, fløjter dommeren frikastet op, når han står på stregen. Det gør, at kastet kan udføres uanset spillernes ukorrekte placeringer, og derfor kan målet anerkendes,” siger Møller til TV 2 Sport.

Han tilføjer dog, at der kun var én måde, fejlen kunne være blevet rettet på:

“Den eneste redning ville være, hvis mållinjedommeren havde set det, og dermed kunne lave frikastet om.”

Dermed står resultatet fast, selvom afslutningen ifølge reglerne ikke blev udført korrekt. TTH Holstebro må derfor nøjes med ét point efter et drama, der sluttede med en situation, som nu skaber debat i hele håndbold-Danmark.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder