GOG-træner før ny storkamp mod PSG: Vi kan matche enhver modstander
Fynboerne går til kampen mod stjernebesatte Paris med tro på egne evner efter sejren i det første opgør.
Efter 36-34-sejren i Paris tidligere på sæsonen går GOG ind til onsdagens Champions League-opgør mod den franske hovedstadsklub med selvtilliden i top.
GOG-cheftræner Kasper Christensen forventer en tæt kamp på hjemmebanen, men understreger da også, at GOG vil spille på egne præmisser,
"Vi forventer en tæt kamp mod PSG, som helt sikkert vil være opsatte på at revanchere sig. Vi vil spille kampen på vores præmisser og tror – som altid – på, at vi kan matche enhver modstander, når vi rammer vores topniveau," siger han til EHFs hjemmeside.
Onsdagens opgør i Arena Svendborg fløjtes i gang kl. 18.45.